Fredericia Kunstforenings sommerudflugt

Til Jyske Bank i Silkeborg – Vindelev Kirke – Jelling Bogtrykkeri søndag den 29. juni 2o14.

55 deltog i udflugten, der besøgte Jyske Banks store kunstsamling i Silkeborg. 3 ansatte var mødt frem for
at fortælle om bankens kunstskatte og så lidt om deres pengepolitik.

Vi blev vist rundt i de forskellige afdelinger og kontorer, og overalt var der god kunst. Flere værker af Asger
Jorn, Hans Tyrrestrup, Jørgen Haugen Sørensen, Poul Janus Ipsen, Per Arnoldi, Tom Krøjer m.fl.

Besøget sluttede med en sandwich og vand.

 

Næste stop var Vindelev Kirke for at se altertavlen, malet af Knud Nielsen. Sjældent har vi set en altertavle så farverig. Udover tavlens 3 fløje kunne de 2 yderste vendes, så andre motiver kom frem, en stor oplevelse i et smukt kirkerum.

Kage (hjemmebagt) og kaffepause blev holdt ved bussen i smukt vejr.

Sidste stop var Jelling Bogtrykkeri, hvor grundlægger Conny Bæk Hansen og sønnen fortalte og viste rundt.
Også her havde Knud Nielsen sat sig nogle tydelige spor på vægge og skydedøre. Trykkeriet har i mange år
lavet kunsttryk og bøger for mange kunstnere, som altid var med til trykstart for at godkende farver osv. De
blev altid bedt om at sætte deres signatur på væggene i et mødelokale. Et festligt påfund.

 


Kunsten på Fredericia Gymnasium.

Torsdag, den 24. april kl. 19.00 til 21.00

Rektor Poul Erik Madsen inviterer Kunstforeningens medlemmer ind på gymnasiet for at se husets store samling af særdeles god og spændende kunst, bl.a. Knud Odde, Martin Bigum, Nina Sten Knudsen o.m.a.
Poul Erik vil bl.a. fortælle os om værkerne, og hvordan skolen har erhvervet dem.

Der er lagt op til en meget interessant aften.


Croquis tegnekursus

Lørdag d. 1. februar kl.10.00 – 12.30

Kongensgade111. Lokale 2. syd 1 sal. Pris 40 kr.

Kunstforeningen har gennem årende holdt forskellige kurser i grafik, tegning efter et jazzorkester og akvarelkursus.

Denne gang er det et kursus, hvor der skal tegnes efter model (CROQUIS). Der bliver undervist og givet gode råd undervejs af bl.a. Erik Langkjær.
Croquistegning er en af de bedste øvelser, hvis man vil lære at tegne eller holde sine færdigheder ved lige.

Holdet er både for begyndere og rutinerede.

Medbring papir, gerne billigt, og tegneredskaber, blyanter, grafit, kul, ja hvad som helst.

                                 Copyright © Fredericia Kunstforening