The Magnificent Seven - Magiske værker fra Berlins kunstscene

Fernisering fredag 29. januar. Sidste udstillingsdag var søndag 14. februar.

I samarbejde med Sammenslutningen af Danske Kunstforeninger (SDK) præsenteres denne vandreudstilling med 7 kunstnere fra den unge berlinske kunstscene.

Den berlinske kurator, forfatter og galleriejer Uwe Goldenstein har i over 10 år søgt efter kunstneriske positioner, som repræsenterer en høj grad af selvstændighed, teknisk perfektion og sublime og magiske øjeblikke. Berlin, som en international hovedstad for den unge kunstscene, er derfor en ideel jagtmark.
Med etableringen af BSA – Berlin Selected Artists (Berlin udvalgte kunstnere) i 2010 har Goldenstein skabt et netværk af kunstnere for i særdeleshed at kunne præsentere Berlins kunstscene i Europa i samarbejde med museer og gallerier i Danmark, Tyrkiet, Østrig, Ungarn, Italien og Tyskland.

De syv kunstnere var:
Gábor A. Nagy
Konstantin Déry
Alejandro Rodrìguez González
René Holm
Marc Pätzold
Giampiero Assumma
Jan Ros.

René Holm bor i Esbjerg, hvor Kunstforeningen på sommerudflugten i 2015 besøgte hans galleri.

De atten måneders vandreudstilling ”The Magnificent Seven” er den anden serie fra BSA i danske kunstforeninger efter ”Fragile Welten” i 2012.

Udstillingen blev åbnet af René Holm

Foto fra udstillingen

 

Samtidig med THE MAGNIFICENT SEVEN i Store Sal var der særudstilling med René Holms nyeste værker i Lille Sal.

Fotos

Som kunstner, har jeg tidligere udstillet en del hos diverse Danske kunstforeninger, og siden kom mange galleri udstillinger til, messer i udlandet og deltagelse på Museums udstillinger, og interessen og overskuddet for at udstille hos kunstforeninger blev mindre. Da jeg blev inviteret til at udstille hos Fredericia Kunst forening, og så deres fine udstillings lokaler, sagde jeg ja tak til en mindre solo ophængning, da jeg ankom, blev jeg positiv overrasket over den fine ophængning, og flotte præsentation af værkerne, og ikke mindst den venlige modtagelse af den frivillige og hjælpsomme gruppe af medlemmer. Så helt fra invitationen, til afhentning, ophængning og returnering af værkerne, har alt levet op til mine forventninger.

Med Venlig Hilsen René Holm

                                 Copyright © Fredericia Kunstforening