Pinhole foto – fotograf Hans Ole Madsen og hans benspænd af dimensioner.
  Fredericia Kunstforening præsenterer med
den kommende udstilling i Kulturcenter
Kongensgade 111, den spændende og
ukontroversielle fotograf Hans Ole Madsen.
Hans Ole Madsen har i en årrække arbejdet i
reklamebranchen som fotograf, dels som
medejer af Schiller Fotografi, og dels som
partner i et digitalt fotostudie sammen med
Greykoncernen. Efter 20 års tro tjeneste i
branchen, valgte han i 2003 at starte forfra
med atelier i eget navn med fokus på kultur
og kunst. Det er efterfølgende også blevet til
en lang række bøger på diverse forlag og
som fotograf for en række danske kunstnere.
(Per Kirkeby, Jens Birkemose, Marco
Evarissti, etc.)
Hans Ole Madsen søgte efter at genfinde sin
glæde og passion for fotografiet, og det blev
håndteringen af Pinhole teknikken han fandt
vejen tilbage til arbejdsglæden og
fascinationen af det, der havde været hans
lidenskab siden konfirmationsalderen. En
kærlighed, der havde været ved at dø, fordi
udfordringen var forvundet med det digitale
udvikling. Han måtte ikke bare tilbage til det
grundlæggende og det væsentlige i sit fag,
men helt tilbage til tiden, før fotografiet blev
opfundet, til 1400-tallet, hvor Leonardo da
Vinci opdagede, at hvis man havde en kasse
med et hul i, og det var mørkt indeni og lyst
udenfor, så kunne man på kassens bagvæg
se et billede af motivet udenfor. Leonardo da
Vinci’s opdagelse af pinhole fotografiet var
det allerførste spæde skridt mod det, der først
ca. firehundrede år senere skulle blive til
verdens første fotografi.
Et pinholekamera består i al sin enkelhed af
en lystæt kasse med et hul, der kan åbnes og
lukkes, hvori noget lysfølsomt materiale kan
fæstnes. At fotografere med pinhole er op ad
bakke og med benspænd af dimensioner. Der
er ingen søger, alt bliver skarpt eller lige
uskarpt og eksponeringerne er meget lange.
Alt der bevæger sig er uden for rækkevidde,
for i et pinhole kameraet er eksponeringen
mindst 10 sekunder.
Men hvad er det, der får en professionel,
rutineret fotograf med det dyreste, mest toptunede
udstyr til en dag at rekvirere en
trækasse med et hul i fra Hongkong og
pludselig bruge al sin tid på den temmelig
ukendte Pinhole disciplin? For Hans Ole
Madsen var det mere end den sædvanlige
kliché med at søge ”back to basics”, men
mere et brud med det teknisk perfekte i dag,
hvilket han mener af samme grund, også i
fare for at blive kedeligt. Pinhole teknikken
giver et uperfekt billede, idet der er en
indbygget grimhed eller uperfekthed, altid en
lettere uskarphed, og det er netop det, der
ifølge Hans Ole Madsen, gør fotografiet til
mere end en dekoration. Der skal være
modstand, før tingene er spændende.
Hans Ole Madsens sort/hvide fotos er i sig
selv en abstraktion, og billederne har en
malerisk, smuk og foruroligende karakter. De
er både virkelige og uvirkelige på en gang.
Det er som at se et sort/hvid foto gennem
øjenvipperne. Hans Ole har rejst rundt i
verden, f.eks. Island og Tyrkiet, for at finde
motiver til sine pinhole fotos
 

Læs pressemeddelelse

Billeder fra udstillingen


                                 Copyright © Fredericia Kunstforening